Tempelherrernes tidslinie med kommentarer:
1058 Malcom III bliver konge af Skotland.
1073
Pave Gregory VII bekendtgør at Roms biskop nu efter at den kristne kirke har eksisteret i 1000 år, herefter skal have titel af Pave og at sekulære prinser herefter skal kysse pavens fødder som et tegn på ydmyg ærbødighed.
1093 Kong Malcom III of Skotland dør.
1096

Hughes de Payns fødes i Vitrey som søn af moderen Alef of Montbard. (han dør i år 1244).

1100

Henry I bliver konge af England

1104

Grev Hugues de Champagne besøger det hellige land og returnerer til Europa i 1108.

1114

Grev Hugh of Champagne vender tilbage til Jerusalem og ledsages af sin vasal Hughes de Payen som efterfølgende trager ophold I Jerusalem sammen med følgende otte riddere.: Godfrey of Saint-Omar, Archambaud of Saint-Aignan, Payen of Montdidier, Geoffrey Bissot samt en som er kendt under navnet Rossal eller Roland.

1119

På Juleaftens dag tager Patriarken af Jerusalem Hugues de Payns og de otte riddere i Ed. Det sker i den Hellige Gravs kirke og de bliver til Jesu Kristi fattige riddere. Tempelridder Ordenen er hermed etableret.

1125

Grev Hugues de Champagne vender tilbage til Jerusalem, efter at have forstødt sin utro kone og gjort den søn som han ikke troede på at han var far til, arveløs, og efterfølgende har testamenteret sit land til sin nevø, og blev taget I Ed I fattigdom, kyskhed og lydighed, som Jesu Kristi fattige ridder.

1127

Hughes de Payns rejser rundt I Vesteuropa og rekruterer folk til sin Orden og besøger Fulk af Anjou for at overtale ham til at gifte sig med Kong Baldwin’s datter Melisende og dermed blive arving til tronen i Jerusalem.

1128

Hugues de Payns er i Anjou hvor han møder kongen af England Henry I der giver ham for at blive fattige riddere af Templet. Han rejser til Skotland.

Ved kirkekoncilet i Troyes gives den første Regel der herefter skal være retningslinie for den nye Orden. Den gør tempelridderne til en officielt anerkendt gruppe af Riddere.
  Hugues de Payns bliver Mester (titlen som stormester var endnu ikke en realitet). Denne regel giver tempelridderne ret til at bære våben og til at rejse frit gennem landene uden at være underlagt andre end paven og kongen af Jerusalem.
1131

Kongen af Aragonien testamenterer 1/3 af sit land til Tempelherrerne.

1135

Kong Stephen efterfølger Henry I som konge af England.

1138

Pave Innocent II udgiver en bulle (Omne datum optimum) som forøger Tempelherrernes magt. Bullen fastslår at Tempelherrerne kun skal referere direkte til selve paven og ikke være underlagt nogen anden gejstelig jurisdiktion. Patriarken af Jerusalem mistede der ved sin autoritet over Ordenen. Bullen tillader Tempelherrerne at have deres egne kirkelige ritualer og tillader præster at blive optaget I Ordenen som kapelaner og gør samtidigt Tempelherrerne helt uafhængige af bispedømmernes biskopper i Jerusalem.

 

Bullen tillod Tempelherrerne at give titler, men ikke at modtage penge for dem.

 

Den gav dem rettigheder til at anlægge kirkegårde liggende i forbindelse med deres bebyggelser og tillod dem at begrave rejsende og deres egne medlemmer (“confratres”). Dette var en økonomisk fordel for ordenen.

 

De fik tilladelse til at tage bytte hos fjenden, idet de kun stod til ansvar over for deres Mester som efter bullen alene skulle vælges blandt medlemmerne uden nogen indblanding eller pres fra sekulære magter.

 

Man kan undre sig over hvorfor paven gav tempelherrerne så store rettigheder, men her må man betænke at Bernard de Clairveaux også var med til at bringe Paven til magten.

 
Pave Innocent II var født som Gregorio Papareschi i en romersk overklassefamilie. Hans modkandidat hed Anacletus II og blev støttet af Kong Norman – Kongen af Sicilien. Roger II. Innocent tog til Frankrig hvor han fik Bernard’s støtte og med en overstrømmende støtte fra hele Frankrig var Bernard i stand til at overtale Henry I af England og Louis VI af Frankrig til at støtte Innocent II. Det lykkedes ham med Ærkebiskoppen af Magdeburg som mellemled, at overtale de tyske biskopper og Kong Lothair III til også at støtte Innocent II. Teknisk set var der to paver, men Anacletus II blev kun støttet af Kirken af Skotland, Aquitanien og den Normanniske del af Italien, men Anacletus døde i 1138 og i 1139 vendte Innocent II tilbage til Rom som pave.
1147
Pave Eugenius III rejser over alperne til klosteret i Clairveaux. Paven var indviet som munk i Cistercienserordenen og var blevet modnet under Bernards ledelse i Clairveaux.
 
Den 27. april besøger Paven Tempelriddernes nye enklave nord for Paris og ved denne lejlighed udnævner han broder Aymar til skatmester over Paris og kundgør samtidigt, at Tempelherrerne fremover skal have en tyvendedel af alle kirkens indtægter som kirkens tilskud til det nye korstog.
 
Deltagere i mødet :
 
Kong Louis af Frankrig, Ærkebiskoppen af Reims samt fire andre biskopper og tredive riddere, Tempelherrernes nye Mester Hugues de Payns, Everard de Barres – som havde taget de bedste af sine mænd med både fra Portugal og Spanien samt mange tjenende brødre og væbnere.
 
Tempelherrerne får retten til at bære det røde kors over deres hjerter. Under dette symbol udviklede Ordenen sig med tiden til at blive den mest legendariske orden i korstogstiden.
1147
2. korstog begynder. Tempelherrerne blev tilkaldt af den franske konge, Louis der mod betaling for at få hjælp til at nå til Byzantinske havneby Attalia. Han havde næsten opbrugt alle sine økonomiske resourcer på at betale ublu priser hos de Byzantinske allierede for de mest nødvendige ting til styrkernes opretholdelse.
 
Tempelridderne fik 2000 sølvmark for hjælpen og Kong Louis skrev efterfølgende til Abbed Suger og bad ham om at godtgøre summen til Tempelherrerne. Betalingen var i en størrelsesorden der svarede halvdelen af den årlige indtægt på de kongelige ejendomme.
  Styrkerne samles på fæstningen i Acre. Det sker i Juni måned og her slutter de tyske tropper sig til de Franske.
1148 2. Korstog mislykkes
  De forskellige grupperinger bliver så uenige at de kommer i skænderi med hinanden. Medvirkende årsag er også at Kong Louis´ kone, der rådede over en betydelig formue og var meget mere velhavende end kongen, nægtede at støtte ham økonomisk i korstoget.
  Alle korstogets principielle støtter dør efterfølgende med kort tids mellemrum.
  Abbed Suger dør i Saint-Denis i Januar
1148 Tempelherrerne grundlægger byen Baldock, nær Letchworth i Hertfordshire, England.
1149 Tempelherrerne bliver så veletableret på Tempelbjerget i Jerusalem, at faciliteterne nu rummer plads til indkvartering af mindst 300 Riddere og 1.000 sergeants. Dette sker på trods af den triste stemning efter 2. korstogs uheldige udfald.
1149 Tempelherrerne bygger "Den Hellige Gravs Kirke" over det der efter traditionen anses for at være Den Hellige Grav.
1154 Henry II lade sig krone som konge af England efter Kong Stephen.
1161 New Temple i London er færdiggjort og bliver taget til brug. New Temple strækker sig helt fra Aldwych og op til Strand og halvejs langs Fleet Street og helt ned til Themsen hvor Ordenen har anlagt sit eget værft.
1185 (England) "London Temple" ligger færdigbygget tæt ved Strand
1189

Henry II af England dør.

  Richard I bliver arving til Englands trone efter sin far Henry II. Han får tilnavnet Løvehjerte (Coeur de Lion). Familiens våbenskjold (fam. Plantagenet), er stadig våbenskjold for det engelske kongehus. Richard er kendt for sin indsats i det III korstog. Under sit lange fravær overlod han styringen af kongeriget til sin yngre broder John Lackland.
1189 - 92

3. Korstog (tyske Frederik af Barbarossa + franske Kong Phillip IV + engelske Richard Løvehjerte)
Tabet af Hattin og Jerusalem blev tilskyndelsen til det tredie korstog. Det blev finansieret i England ved hjælp af en særlig "Saladin tiende".

1191

Slaget ved Arsuf
Richard Løvehjertes tropper besejrede Saladins tropper den 7. september 1191 i slaget om Arsuf.

Forholdet mellem de to hærledere Saladin og Richard I var så præget af gensidig respekt, så vel som af den militære kappestrid der var imellem dem. De blev begge besunget som helte i datidens høviske romancer, og det fortælles, at da kong Richard I en gang blev syg under kampene om Aarsuf, da sendte Saladin sin egen livlæge til ham som lægehjælp.

Saladin sendte også Richard frisk frugt med sne til at køle hans drik som en behandling.

Under kampene om Arsuf mistede Richard ligeledes sin hest og da sendte Saladin ham straks to friske heste i stedet for den han havde mistet.
Venskabet mellem de to førte også til at Richard foreslog Saladin at hans søster kunne gifte sig med Saladins broder - og at Jerusalem kunne blive deres bryllupsgave.

1192

Fredstraktaten i Ramla - Jerusalem overgår på Muslimske hænder for evigt.
Ved fredstraktaten i Ramla 1192 blev de to hærførere saladin og Richard I enige om at slutte fred. De enedes om at Jerusalem skulle forblive på muslimske hænder, mod at byen fortsat skulle være åben for de kristne pilgrimme.
T raktaten reducerede desværre også det latinske kongedømme til en stribe land, der strakte sig fra Tyre til Jaffa langs med kysten.

 

Urolig for sin stilling hjemme i England, hvor Richards illoyale bror John Lackland, ’Johan Udenland’, var rigsforstander, rejste han hemmeligt hjem fra Jerusalem.
Forklædt som kok blev han og hans væbner genkendt i Wien, hvorefter han blev tilfangetaget som gidsel og måtte købes fri. Han måtte dog sidde indespærret i en årrække før han blev købt fri.

1199

Den 25 marts bliver Richard Løvehjerte såret en bolt (pil) fra en armbrøst, mens han uden ringbrynje gik rundt på slottet Chalus-Chabrol´s ydergrænse.
Alene i sit telt trak Richard selv bolten ud, men fik ikke det hele med og der blev tilkaldt en til at skære den ud. Der stødte komplikationer til og såret vile ikke heles.
Kongen dør den 6. april 1199
. Hans moder er hos ham da han dør.

Den unge franske mand, John Sabroz, ville tage hævn på Richard, og påstod at det var fordi kongen havde dræbt hans far og to brødre.
I stedet for at fælde en dødsdom over den unge, tilgav kongen ham med ordene: "Live on, and by my bounty behold the light of day". Han blev da sendt væk med 100 shilling på lommen.

Selv om kongen var nådig og tilgav John Sabroz, tog en rasende lejesoldat, kaptajn Mercadier, straks efter at kongen var blevet begravet, en frygtelig og bestialsk hævn over morderen. Han tog drengen tilfange og flåede ham levende, hvorefter han blev hængt.
1204 - 5 Kong John af England betror Tempelherrerne kronjuvelerne som sikkerhed for sin beskyttelse. Tempelherrerne blev ofte brugt til at overføre penge og ædelstene og var på daværende tidspunkt det førende “bankvæsen” i både England og Frankrig.
1214 Alexander II bliver konge af Skotland efter William I dør.
1215 Magna Carta bliver underskrevet.
1209-1244 Albigenserkorstoget mod Katharerne i sydfrankrig påbegyndes. I denne periode etablerer den spanske præst Dominic Guzman, en ny orden med navnet Dominikaner Ordenen.
1229 Inkvisitionen etableres, officielt under navnet Den Hellige Romerske og Universelle Inkvisition. Den dominikanske Orden bliver officielt udpeget til at være inkvsitorer, og bliver officielt udpeget til at være romerkirkens inkvisitorer og bødler. Denne håndtering fortsætter de med at udøve i de næste 500 år. Dominikanerne udvikler nye og specialiserede former for tortur der kan påføre ofrene mest mulig smerte samtidigt med at man forsøger at undgå at ofrene dør under torturen.
1249 Alexander III bliver konge af Skotland efter Alexander II.
1259 Henry III af England søger hjælp hos Tempelridderne under baronernes revolte.
1259 London Temple bliver brugt som parlament.
1271 Pave Gregorius X der er født som Tedaldo Visconti vælges til Pave. Han var tidligere ærkebiskop i Liege.
1274 Pave Gregorius X indkalder til koncil i Lyon for at forslå et nyt korstog i maj måned. Kun James I of Aragon kommer til mødet. Michael af Bysantin lover at forene de østlige og vestlige ortodokse kirker, i det håb at Charles of Anjou ikke bliver i stand til at angribe Byzantin. Charles af Anjou, der er greve af Provence og broder til Louis IX af Frankrig, og som bliver økonomisk støttet af paven, iværksætter nu et felttog mod den tyske arving til Frederick II og sejrer. Paven udnævner Charles til konge af Sicilien and Napoli og gør ham til Mediens stærke mand.
 

Maria af Antiochia frafalder tronen. Med pavens hjælp overbeviser Charles, Maria af Antiochia om at frafalde sit krav på tronen i Jerusalem. Han køber hende ud for et beløb på 10.000 pund guld, og lover hende yderligere 4.000 pund guld om året resten af hendes liv. Charles’ fætter der er stormester for Tempelherrerne har lovet ham ordenens støtte. Pavens forsøg på at indkalde til et nyt korstog mislykkes. Akra bliver efter tabet af Jerusalem hovedbase for Tempelherrerne. Kong Hugo af Cypern gør krav på tronen i Jerusalem, og prøver i det hele taget at gøre krav på alt hvad han formår at gøre krav på, dog kun med mindre succes.

1277 Charles af Anjou afslutter sin handel med Maria af Antiokia om købet af kongetitlen af Jerusalem. Han sender en væbnet styrke til Akra, bakket op af tropper fra Venezia samt Tempelriddere. Kong Hugo of Cypern opgiver sit krav på kongemagten i Jerusalem og Charles af Anjou bliver kåret til konge af Jerusalem.
1279
Kong Hugo af Cypern prøver på at sættes sig I besiddelse af noget andet og tager af sted med sine skibe til Akra for at sætte sig i besiddelse af byen. Da han ankommer med sine skibe til Akra prøver han at sætte sig i forbindelse med de lokale krigsherrer for at få hjælp, men ingen ønsker at hjælpe ham. Hans skibe er ikke udstyret til mere end 4 måneders tjeneste og de returnerer da tiden er gået. De efterlader stakkels gamle Hugo alene og mod Henrik af Anjou med støtte af tempelherrernes styrke og Venetianerne.
  Hugo af Cypern opgiver og sejler hjem til Cypern, men efter hjemkomsten tager han hævn ved at bemægtige sig al hvad der findes af Tempelridderbesiddelser på Cypern.
Paven befaler ham at give tempelherrerne deres ejendom tilbage, men Hugo siger nej. På dette tidspunkt af historien regeres Persien (Iran) og landet mellem Tigres og Eufrat (Irak) af mongolerne der er efterkommere af Genghis Khan, og nu regeres landet af sultan Kala’un.
1281 Mongolerne forsøger at indtage Damaskus og 10.000 dør under anstrengelserne der ender med at de taber.
1282 “Siciliansk aftensang”. Den 30. marts er gået over i historien, kendt under betegnelsen "Sicilian vespers" – med et slag dræber en undergrundsorganisation som mange mener var udspringet for Mafiaen. Alle franskmænd på Sicilien dræbes på en nat.
Charles af Anjou der på det tidspunkt havde planer om at erobre Byzantin og som allerede var begyndt at rykket tropperne frem til slaget, fik pludselig den ide at han kunne erobre Sicilien tilbage. Desværre havde Kong Pedro III af Aragonien havde fået samme ide, og pludselig havde de travlt med at bekæmpe hinanden for at indtage Sicilien. Dermed gik hele planen med at indtage Byzantin i vasken.
   
  Listen fortsættes når tid haves - vh Sten Rønnov