Den engelske version


Sammenligning af

Bennediktinernes regel

og

Tempelherrernes regel

klik her!


 

 

Advarsel! Teksten her er under oversættelse og der kan forekomme fejl i oversættelsen ligesom den vil blive rettet til efterhånden som arbejdet skrider frem. Nye afsnit vil blive tilføjet når de er færdige. Regelen indeholder ialt 76 kapitler. (Red.: Sten Rønnov)

 

 

Tempelherrernes oprindelige Regel

Forordet til Tempel Reglen

1. Først og fremmest taler vi til dem der i al hemmelighed foragter deres egen vilje og med et rent hjerte begærer at ville tjene den højeste konge som en ridder og ved flittig opmærksom omhu begærer at bære, og altid bære denne meget noble panser af lydighed. Og derfor formaner vi Jer, og Jer der har verdslige riddere der ikke har haft Jesus som deres mål, men som I har favnet på grund af menneskelig gunst, for at følge disse som Gud har udvalgt blandt masserne til fortabelse og hvem han har befalet gennem sin storslåede nåde at beskytte den Hellige Kirke, og at du skal skynde dig at tilslutte dig til dem for evigt. 


2. Frem for alt, hvem der end vil være ridder af Kristus og som vælger sådanne hellige Ordner hvor man I sin tros bekendelse må blive forenet med flittighed og en fast standhaftighed, som er så værdig og hellig, og som kan anses for så ædel, at den vil vare evigt, han vil derved gøre sig fortjent til at følges med martyrer der gave deres sjæle for Jesus Kristus. I denne religiøse orden er ridderskabet blevet fornyet. Dette ridderskab foragter kærligheden til retfærdighed i stedet for at beskytte de fattige, enkerne, de forældreløse og kirkerne, men stræber efter at røve, plyndre og slå ihjel. Gud arbejder godt med os og vor frelser Jesus Kristus, Han har sendt sine venner fra den hellige by Jerusalem til de franske og burgundiske marcher, som for vor frelse og udbredelsen af den sande tro ikke holder op med at opofre deres sjæle til Gud, en velkomment offer.


3. Så gør vi, der i al glæde og i al broderskab, på foranledning af Mester Hugues de Payens, ved hvem det før nævnte ridderskab blev grundlagt i nåde ved den hellige ånd,  er samlet i Troyes fra forskellige provinser bag bjergene til gæstebud hos min herre St. Hilary, i året for inkarnationen af Jesus Kristus 1128, i det niende år efter grundlæggelsen af førnævnte ridderskab.
Om ledelsen og begyndelsen til ridderskabets Orden har vi hørt i det almindelige kapitel fra læberne af  førnævnte mester Hugues de Payens; og i med henvisning til de begrænsninger vi har i vor forståelse har vi velsignet det der for os så ud til at være godt og opbyggende og det der syntes dårligt har vi undgået.


4. Alt hvad der skete på den synode kan ikke blive genfortalt eller opregnet; og fordi det ikke skulle blive taget letfærdigt af os, men overvejet i vis klogskab, overlod vi det til vor ærværdige fader Grev Honorius og af den ædle patriark af Jerusalem, Stephen, som kendte til forholdene i Øst og til de fattige riddere af Kristus, med det råd fra den almindelige kirkeforsamling lovpriste vi det med velvilje. Selv om et stort antal af religiøse fædre som deltog i denne kirkeforsamling priste rigtigheden af vores ord, ikke desto mindre skulle vi ikke i stilhed forbigå de sande udtalelser og bedømmelser som de erklærede.


5. Derfor er jeg Jean Michel, til hvem det blev overladt og betroet det guddommelige hverv, ved Guds nåde at nedskrive det nærværende dokument efter ordre fra kirkeforsamlingen og den ærværdige fader Bernard, abbed i Clairvaux.

Navnene på de Fædre der deltog I kirkeforsamlingen:

6. Først var Matthew, biskop af Albano, ved guds nåde legat ved den romerske kirke; R[enaud], ærkebiskop af Reims; H(enri), ærkebiskop af Sens, og derefter deres biskoppelige højheder G(ocelin), Biskop af Soissons; biskoppen af Paris; biskoppen af Troyes, biskoppen af Orléans; biskoppen af Auxerre, biskoppen af Meaux; biskoppen af Chalons; biskoppen af Laon; biskoppen af Beauvais; abeden af Vèzelay, som senere blev ærkebiskop af Troyes og legat i den romerske kirke; abbeden af Cîteaux, abbeden af Pontigny; abbeden af Trois-Fontaines; abbeden af St Denis de Reims; abbeden af St-Etienne de Dijon; abbeden af Molesmes; den ovennævnte Bernard, abbeden af Clairvaux: hvis ord den førnævnte lovpriste fordomsfrit. Ligeledes tilstedeværende var mester Aubri de Reims; mester Fulcher og adskillige andre hvem det bliver for meget at opregne. Og af de andre som ikke er blevet opregnet synes det gavnligt i denne sag at oplyse at de elsker sandheden; de er grev Theobald; greven af Nevers; Andrè de Baudemant. Disse var til stede ved kirkeforsamlingen og de opførte sig på en så fuldkommen opmærksom måde og udsøgte hvad der var fint og var imod det de ikke synes var rigtigt.


7. Også tilstede var broder Hugues de Payens, Mester for ridderordenen, sammen med nogle af sine brødre som han havde taget med. De var broder Roland, Broder Godefroy og Broder Geofroi Bisot, Broder Payen de Mondidier, broder Archambaut de Saint-Amand. Den samme Mester Hugues fortalte sammen med sine brødre til ovenstående fædre om den måde og de skikke hvormed de havde gjort deres ydmyge begyndelse, og af en som sagde: ”Ego principium qui et loquor vobis”, hvilket betyder: ”Jeg som taler til jer er begyndelsen”, sådan som man huskede det.


8. Dette behagede det almene kirke-koncil at de overvejelser der blev gjort der og den hensyntagen til den Hellige Skrift og som blev omhyggeligt eksamineret sammen med den Herres visdom, paven af den Hellige Romerske Kirke af Rom, og af patriarken af Jerusalem og med samtykke fra kapitlet, sammen med overenskomsten med de fattige riddere af Templet som ligger i Jerusalem, skulle nedskrives og ikke blive glemt, trofast overholdt så han ved et retskaffent liv kan møde sin skaber; den med følelse med hvilken Herren som er sødere end honning i sammenligning med Gud; hvis barmhjertighed ligner (oine), og tillader os at komme til Ham som de ønsker at tjene. Per infinita seculorum secula. Amen

Her begynder reglen for den fattige Ridderorden af Templet.

9. I som fraskriver jeres egen vilje, og I andre der tjener den højeste konge med heste og våben, for frelsen af jeres sjæle, for et åremål med en ren attrå overalt stræber efter at høre første tidebøn og hele gudstjenesten, efter den kanoniske lov og reglerne for de regulære mestre af den Hellige by af Jerusalem. Oh I ærværdige brødre, Gud vil være med Jer, hvis I lover at foragte den svigefulde verden i evig kærlighed til Gud, og afvis med foragt kroppens fristelser: Vedholdende i føden fra Gud, og vandet (red.:dåben) og belært af vor Herres bud, ved afslutningen af den guddommelige tjeneste, skal ingen være bange for at gå i kamp hvis han fra nu af lader sig kronrage.

10. Men hvis nogen broder er blevet sendt gennem arbejdet for huset og for kristenheden i Østen - - noget vi tror, vil ske ofte - - og ikke kan høre den hellige tjeneste, skal han i stedet for første tidebøn fremsige tretten paternosters [rosenkransbønner]; syv for hver time og ni for aftensang. Og tilsammen beordrer vi ham til at gøre således. Men dem der er sendt af denne grund og ikke kan komme og høre den guddommelige tjeneste, hvis det er muligt skal klokkeslættene ikke springes over, for at præstere overfor Gud hvad der tilkommer ham.


Den måde hvormed brødre skal blive modtaget

11. Hvis nogen verdslig ridder, eller nogen anden, ønsker at forlade fortabelsens masser for at opgive det verdslige liv og vælge et liv i fællesskab, samtyk da ikke i at modtage ham straks, for som Paulus siger:  Probate spiritus si ex Deo sunt. Dette betyder: ”Prøv sjælen for at se om den kommer fra Gud”. Snarere, hvis selskabet af brødre skal antage ham, lad regelen blive læst op for ham, og hvis han omhyggeligt ønsker at adlyde regelens bud, og hvis det har behaget Mestrene og brødrene at modtage ham, lad ham åbenbare sit ønske og sin anmodning overfor alle brødrene samlet i kapitlet og lad ham fremsætte sin bøn med et rent hjerte.


Om ekskommunikerede Riddere

12. Der hvor du ved at ekskommunikerede (red.: bandlyste af den katolske kirke); der befaler vi dig at være; og hvis nogen ønsker at slutte sig til Ordenen fra oversøiske egne, skal du ikke udspørge han om mere end hvad der angår den evige frelse af hans sjæl. Vi befaler da at han bliver antaget på den betingelse at han kommer for en biskop i den provins og at han gør ham bekendt med sine hensigter. Når biskoppen har hørt ham og givet han syndsforladelse skal han sende ham til mesteren af Templet, og hvis han har haft et retskaffent liv og er værdig til at indgå i styrken, og hvis mesteren og brødrene finder ham god nok, lad ham da blive taget til nåde og antaget, og hvis han skulle dø i mellemtiden og har været pint og martret af smerter, lad ham da nyde godt af broderskabets understøttelse som tilkommer en af de Fattige Riddere af Templet.

13. Ingen tempelbroder må under nogen omstændigheder dele selskab en tydeligvis ekskommunikeret, ej heller modtage hans ejendele, og dette forbyder vi på det kraftigste fordi det ville være noget frygteligt hvis de blev ekskommunikeret lige som ham. Men hvis det kun er blevet forbudt ham at høre gudstjenesten, er det naturligvis muligt at være i selskab med ham og modtage hans ejendom til godgørenhed med tilladelse fra deres kommandant.


Om ikke at modtage børn

14. Selv om de hellige fædres regel tillader at modtage børn til et helligt liv, vil vi ikke råde Jer til at gøre dette. For den der ønsker at give sit barn udødelighed gennem ridderskab, skulle hellere lade ham vokse op indtil han kan bære rustning og med kraft kan befri landet for Jesu Kristi fjender. Lad da hans moder og fader føre ham til huset og gøre brødrene bekendt med hans bøn; og det er meget bedre hvis han ikke aflægger klosterløftet mens han er barn, men først når han er blevet ældre; og det er bedre hvis han ikke fortryder det end hvis han fortryder. Og lad ham herefter blive sat på prøve foran de vise mestre og brødrene og i forhold til redeligheden af dens liv som ønsker at indtræde i broderskabet.


Om de brødre der opholder sig for længe i kapellet

15. Det er blevet os bekendt og vi har hørt det fra sande vidner, at I umådeholdent og uden tilbageholdenhed overværer gudstjenesten stående. Vi har ikke bestemt at I skal opføre Jer på den måde, tvært imod misbilliger vi det. Men vi befaler at de stærke såvel som de svage for at undgå overdreven opmærksomhed, siddende skal synge den salme der hedder Venite [Psalme 95], med invitatoriet [omkvædet] og lovprisningen [psalmens vers], og at de beder i stilhed, diskret og ikke højlydt, således at den bedende ikke forstyrrer de andre brødres bøn.

16. Men ved afslutningen af salmen, når Gloria patri er sunget i ærbødighed for den Hellige Treenighed, skal I rejse Jer og bukke mod alteret, medens de svage og syge vil bøje deres hoveder. Således befaler vi; og når forklaringen på evangeliet er læst, og Te deum laudamus er sunget, og medens lovprisningen bliver sunget, og matutin[første tidebøn] er færdig, skal I være stående. På denne måde befaler vi Jer ligeledes at være stående ved tidebønnerne og ved alle tiderne for Vor Frue.


Om Brødrenes påklædning

17. Vi forlanger at alle brødres dragter altid skal være i en farve, det er hvid eller sort eller brun. Til alle Riddere giver vi vinter og sommer hvide kapper; og det er ikke tilladt nogen som ikke hører til førnævnte Kristi Riddere at have en hvid kappe, således at de som har forladt et liv i mørket, vil kunne genkende hinanden som værende forenet med deres skaber, ved det tegn at de bærer hvide dragter: hvilket betegner renhed og fuldkommen kyskhed. Kyskhed er vished i hjertet og kroppens sundhed. For hvis en broder ikke aflægger eden om kyskhed, vil han aldrig finde evig hvile og kan ikke møde sin Gud, ved det løfte som apostlen skrev: Pacem sectamini cum omnibus et castimoniam sine qua nemo Deum videbit. Dette betyder: "Stræb efter fred med alle og efter den helligelse, uden hvilken ingen kan se Herren" [Hebr. 12,14].

18. Men disse kapper skal være uden pynt eller noget tegn på stolthed. Derfor bestemmer vi at ingen broder må bære noget pelsværk på sin klæder, ej heller noget andet som bruges på kroppen, ikke engang et tæppe, medmindre det er af lammeuld eller fåreuld. Vi befaler at alle skal have det samme således at alle let kan klæde sig på og af samt med lethed tage sine støvler på og af. Og klædeshandleren eller den der er i hans sted skal omhyggeligt betænke og drage omsorg for Guds belønning i alle ovenstående ting, således at de misundelige og de onde tunger ikke observerer at kapperne er for lange eller for korte; men de skal uddele dem således at de passer dem der bærer dem, svarende til størrelsen af den enkelte.

19. Og hvis nogen broder ud fra en følelse af stolthed eller arrogance ønsker at have en bedre og smukkere klædning som noget der tilkommer ham, lad ham da få den dårligste. Og de der får nye dragter skal straks returnere de gamle så de kan blive givet til væbnerne og de tjenende brødre og tit til de fattige alt efter hvad der synes godt for den der har dette embede.

Om skjorter

20. Blandt andre ting bestemmer vi nådigt at, på grund af den store intensitet af varme der eksisterer fra påske til alle helgen i Østen, skal der af medlidenhed og på ingen måde som en rettighed, gives en linnedsskjorte til enhver broder som ønsker at gå med den.

Om sengelinned

21. Vi befaler med almindeligt samtykke at hver mand skal have tøj og sengelinned efter Mesterens skøn. Det er vor intension at en madras, en pølle og et uldent tæppe skulle være tilstrækkeligt for den enkelte; og den der mangler en af disse, han må til en hver tid bruge et groft uldent tæppe og et linneddække, det vil sige en blød dynge. Og de skal til en hver tid sove iført en skjorte og ridebukser og sko og bælter, og der hvor de sover, skal der være oplyst indtil det bliver morgen. Og iklæderen skal sikre sig at brødrene er så godt kronraget at de kan inspiceres både forfra og bagfra, og vi befaler jer respektfuldt at overholde den samme metode til skæg og mustacher, således at der ikke kan bemærkes noget umådeholdent på deres ydre.

Om spidse sko og snørebånd

22. Vi forbyder spidse sko og snørebånd og forbyder nogen broder at gå med dem; ej heller tillader vi dem til dem der varter op i huset for en tid; snarere forbyder vi dem under nogen omstændigheder at have spidse sko eller snørebånd. Det er åbenbart og velkendt at disse afskyelige ting hører til hedninge. Ej heller skal deres hår og klæder være for lange. For dem der tjener den højeste skaber må af nødvendighed være født indenfor eller udenfor ved det løfte Gud selv har givet som siger: Estote mundi quia ego mundus sum. Hvilket betyder:"- - - - - - - ”.

Hvordan de skal spise

23. I paladset, eller hvad der hellere skulle kaldes spisesalen, skal de spise sammen. Men hvis du mangler noget og ikke er vant til de tegn som bliver brugt i et kloster, skal du stille og diskret spørge efter det på bordet du ønsker, med al ydmyghed og underdanighed. Som apostlen siger:” Manduca panem tuum cum silentio” hvilket betyder:”Spis dit brød i stilhed.”  og Psalmisten:”Posui ori meo custodiam” Dette betyder:”Jeg holder min mund.” eller: ”Jeg tror at min tunge vil svigte mig”, eller: ”Jeg holder mund så jeg ikke kommer til at sige noget forkert.” 

Om at læse teksten

24. Altid, skal der ved konventets middage og aftensmad, læses fra den Hellige Skrift, så vidt det er muligt. Hvis vi elsker Gud og Hans hellige ord og Hans hellige bud, skal vi lytte opmærksomt, og den der læser op vil bede jer om at være stille før han begynder at læser op.

Om skåle og drikkebægre

25. På grund af mangel på skåle må brødrene spise parvis således at den ene bedre kan studere den anden og således at ingen barskhed eller reservation bliver indført under det fælles måltid. Det forekommer os at hver broder skal have den samme ration af vin i sit bæger.

Om at spise kød

26. Det skulle være tilstrækkeligt for Jer at spise kød tre gange om ugen, undtagen ved Jul, alle helgens dag, Marias optagelse i Himlen og festen for de tolv apostle. Det skal forstås på den måde at spisning af kød er ødelæggende for kroppen. Men hvis en faste hvor kød ikke er tilladt, falder på en torsdag; giv da brødrene rigeligt med kød den efterfølgende dag. På søndage skal alle brødre af Templet, præsterne og de gejstelige have to kødmåltider til ære for Jesus Kristi opstandelse. Resten af husstanden, altså væbnerne og de tjenende brødre skal være tilfreds med et måltid og være Gud taknemmelige for det.

Om søgnedagsmåltider

27. På ugens andre dage altså mandage, onsdage og endog lørdage, skal brødrene have to eller tre måltider med grønsager eller andre retter spist med brød til; og vi mener at dette skulle være tilstrækkeligt og befaler at det skal også skal overholdes. For ham der ikke spiser det ene måltid skal heller ikke spise det andet.

Om fredagsmåltider

28. På fredage; lad da tarveligt kød blive givet i fællesskab til hele menigheden i ærefrygt for Kristi lidelse; og I skal faste fra Alle Helgensdag til Påske, undtagen på Juledag, Marias himmelfarts dag og festen for de tolv apostle. Men de svage og syge brødre skal ikke overholde dette. Fra Påske til Alle Helgensdag må de spise to gange så længe der ikke er generel faste.

Om bordbøn

29. Efter hver frokost eller aftensmåltid skal alle brødrene takke Gud i stilhed, i kirken hvis den er nær det sted hvor de spiser, og hvis ikke den ligger i nærheden, da på selve stedet. Med et ydmygt  hjerte skal de sige tak til Jesus Kristus, som er talerør til Gud. Lad resten af det brudte brød blive givet til de fattige og de hele brød blive gemt. Selvom belønningen af de fattige, hvilket er Guds Rige, bør det gives til de fattige uden tøven, og fordi den kristne tro uden tvivl vil røbe jer iblandt dem, befaler vi at en tiendedel af brødet skal overdrages til jeres almisseuddeler.

Om at indtage kollation

30. Når dagslyset forsvinder og natten falder på, lyt da efter klokkens signal eller kaldet til bøn i henhold til landets tradition og gå alle til tidebøn [de kanoniske tider].
Men først og fremmest befaler vi jer at gå til kollation; og vi henlægger dette lette måltid (med forfriskning) under Mesterens ansvar og konduite. Når han ønsker vand og når han af medlidenhed bestiller fortyndet vin, lad det da blive givet med måde. I sandhed skal dette ikke indtages umådeholdent, men med beherskelse. For som Salomon sagde: Quia vinum facit apostatare sapientes. Dette betyder at vin fordærver forstanden.

Om at holde stilhed

31.Når brødrene kommer fra tidebøn har de ikke tilladelse til at tale undtagen i en kritisk situation. Lad da enhver gå roligt til sin seng i stilhed, og hvis har skal tale med sin væbner skal han sige hvad han har at sige mildt og stille. Men hvis for eksempel ridderordenen eller huset har et alvorligt problem når de kommer fra tidebønnen som må løses inden det bliver daggry, bestemmer vi at Mesteren eller den samling af ældre brødre der leder ordenen under mesteren, må tale behørigt. Af denne grund befaler vi at det må blive gjort på denne måde.

32. For det er skrevet: In multiloquio non effugies peccatum. Dette betyder: Det er ikke uden synd at tale for meget. Andetsteds er det skrevet: Mors et vita in manibus lingue. Dette betyder: I tungen er der både kraft af liv og død. Under samtale tillader vi ikke tomme ord eller at briste i ond latter.  Hvis noget af det der er sagt under samtalen ikke skulle være sagt, når I går i seng befaler vi jer at bede ”fadervor” i ydmyghed og i sand hengivenhed.

Om brødre svækket af sygdom

33. Brødre der lider af sygdom som følge af husets arbejde tillades det at vente med at stå op til efter morgenbønnen, efter aftale og med tilladelse af Mesteren, eller med dem der ledelsen på det sted. I stedet for skal de bede tretten rosenkransbønner, således som det er beskrevet ovenover og på sådan en måde at det kommer fra hjertet. Således siger David: Psallite sapienter. Dette betyder: ”Syng med forstand”, og ligeledes siger David et andet sted: In conspectu Angelorum psallam tibi. Dette betyder:” Jeg vil synge for dig i englenes nærvær.” Og lad altid dette være i diskretion hos Mesteren eller dem der har ledelsen på det sted.

Om det fælles liv

34. Man læser i de hellige skrifter: Dividebatur singulis prout cuique opus erat. Dette betyder at til hver blev der givet alt efter hvad han havde behov for. Af denne grund siger vi at ingen blandt jer skal hæves over andre, men alle skal tage vare på de syge; og den der ikke er så syg skal takke Gud og ikke være bekymret; og lad enhver som har det værre ydmyge sig selv gennem sin skrøbelighed og ikke være stolt gennem sin medlidenhed. På denne måde vil alle medlemmer leve i fred. Og vi forbyder enhver at tage fat på alt for overdreven afholdenhed; men fast holde sig til det fælles liv.

Om Mesteren

35. Mesteren kan give til hvem det end behager ham, hest og rustning eller hvad end han ønsker fra en anden broder, og broderen som de givne ting tilhører skal ikke blive ærgerlig eller vred: for vær sikker på det, bliver han vred, går han imod Gud.

Om rådgivning

36. Lad kun de brødre som Mesteren ved vil give kloge og gavnlige råd blive kaldt til Rådet; for dette befaler vi, og det betyder at ikke alle og enhver kan blive valgt. For når det sker at de ønsker at behandle et alvorligt anliggende som f. eks. at give offentlig jord, eller at tale om Husets anliggender, eller om antagelse af en broder, og hvis da Mesteren ønsker det og synes at det er passende at samle hele menigheden for at advisere det så hele Kapitlet kan høre det; og hvad der synes godt og mest gavnligt, lad da Mesteren gøre det.

Om brødre i oversøisk tjeneste

37. Brødre der er udsendt gennem flere af verdens lande, skal bestræbe sig på at holde Regelens bestemmelser og efter evne at leve uden at kunne bebrejdes noget med hensyn til kød og vin etc., således at fremmede ikke bliver betænkelige derved samt at de ikke gennem ord og gerning besudler Ordenens forskrifter, og at de dermed kan være et eksempel på godt arbejde og visdom; overanført således at dem de arbejder sammen med og dem i hvis herberg de er indlogeret, opnår hæder derved. Hvis det er muligt skal huset hvori de tager logi, ikke være uden lys, således at mørkets kræfter ikke leder dem ud i synd, hvilket Gud forbyde dem.

Om at bevare freden

38. Hver enkelt broder bør sikre sig at han ikke ansporer en anden broder til forbitrelse eller vrede, for ved Guds enestående nåde holdes den stærke og den svage broder lige, i barmhjertighedens navn.

Hvorledes brødrene skal handle

39. For at udføre deres hellige pligter og for at vinde Herrens velbehag og for at undslippe Helvedes ild, er det passende at alle brødre der er indviet straks adlyder deres Mester. For intet er mere dyrebart for Jesus Kristus end lydighed. For så snart at noget er befalet af Mesteren, eller af den som Mesteren har bemyndiget, skal det straks og ufortøvet udføres som var det Kristus selv der havde befalet det. For dette siger Jesus Kristus ud af Davids mund, og det er rigtigt: Ob auditu auris obedivit mihi. Dette betyder: ”Han adlød mig så snart han hørte mig”

40. Af denne grund beder vi og befaler bestemt at ridderbrødrene der har forladt deres egen vilje og alle de brødre der gør tjeneste for en fast periode, ikke at tage sig den frihed at tage ind i staden eller byen, uden Mesterens eller den der har befalingen´s tilladelse; undtagen om natten til Graven og de steder hvor der bedes inden for byen Jerusalems mure.

41. Dertil; brødrene må gå ud parvis, men hverken dag eller nat må de færdes på anden måde; og når de stopper ved et herberg, må hverken broder, tjenende broder eller væbner gå til en andens logi for at tale eller besøge ham, uden tilladelse, således som det er nævnt ovenfor. Vi befaler enstemmigt at i denne Orden som er ledet af Gud, skal ingen kæmpe eller hvile, ud fra egen vilje men efter Ordenens mesters, hvem alle er underkastet, idet de bør efterleve dette som Jesus Kristus har sagt: Non veni facere voluntatem meam, sed ejus que misit me, patris. Dette betyder; ”Jeg er ikke kommet for at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig” (Johs. 6,38).

Hvordan de skulle bytte ting

42. Tillad aldrig en broder at bytte ting med en anden, eller bare snakke om det uden tilladelse fra Mesteren eller den der har kommandoen på det sted, med mindre det er små og ubetydelige ting.

Om låse

43. Lad ingen broder have en aflåselig pung eller sæk uden Mesterens tilladelse eller den der har kommandoen; men husets kommandør eller provinsmesteren skal ikke overholde dette. Uden mesterens eller han stedfortræders samtykke, må ingen broder have breve fra sine slægtninge eller andre hos sig; men hvis han får tilladelse og hvis det behager Mesteren eller kommandøren må brevene gerne blive læst op for ham.

Om sekulære gaver

44. Hvis noget, så som kød der ikke kan blive konserveret, bliver givet af en sekulær person til en broder, skal det gives til Mesteren eller den ansvarlige for viktualier. Hvis det da sker at en af hans venner eller en af hans familie ønsker at give noget kun til ham; lad ham da ikke modtage det uden Mesterens tilladelse eller dennes stedfortræder. Endvidere, hvis nogen broder modtager noget andet fra sin familie; lad ham da ikke modtage det uden tilladelse. Vi ønsker ikke at kommandører eller baillis, som er særligt udvalgt til dette arbejde skal overholde den førnævnte regel.

 


 


 

 

 

 

 

 

 


Om denne teksts oprindelse:

Denne oversættelse af den originale og oprindelige ”regel for tempelridderne” er baseret på den oversættelse Henri de Curzon udførte i 1886. La Régle du Temple som en militær manual, og praktisk anvisning i hvordan man skal aflevere en slagkraftig bereden styrke. Den repræsenterer den regel der blev givet til de nyuddannede riddere af Templet ved kirke-forsamlingen i Troyes, 1129, selv om det skal huskes at Ordenen allerede på det tidspunkt havde eksisteret i adskillige år, og i den tid havde opbygget deres egne traditioner og regelsæt inden Hugo de Payens kom til synoden i Troyes. Den primitive eller oprindelige regel må derfor i vid udstrækning indeholde meget som længe har været i praktisk anvendelse før tilblivelsen af reglen. (Upton-Ward, p. 11).

Oversættelsen her, er et uddrag fra Judith Upton-Ward´s bog: The Rule of the Templars, Woolbridge, the Boydell Press 1992, og genprintet med tilladelse fra forfatteren.The Rule of the templars indehoolder en introduktion af Upton-Ward; Den indeholder Tempelriddernes primitive regel, Ordenens  hierakiske lovmæssighed om rangorden, regulativer vedrørende bodsøvelse og straf samt for klosterliv i almindelighed, regler for afholdelse af et almindeligt kapitel også med reception til Ordenen (optagelse af nye riddere). Sidst i bogen findes der et tillæg af Matthew Bennett ”La Régle du Temple” som er en militær håndbog i hvordan man afleverer en slagklar bereden styrke.

Denne bog kan meget anbefales til den der interesserer sig for ”the Templars” eller hvilken som helst anden militær Orden. Den er nu udgivet i paperback-udgave.

Noterne til den Oprindelige Regel, suppleret af mrs. Upton-Ward i ”Rule of the Templars” er ikke inkluderet i den nedenstående, men er af betydelig interesse og burde i øvrigt konsulteres hvis man ønsker et nærmere studie af reglen.