17. nov. 2005                            

 

 

 

 

Kong Arthur

 

Kong Arthur møder vi første gang i et digt fra ca. år 600. Man mener at figuren er blevet dannet over en konge og krigsherre der levede i England (måske i Wales) sidst i 400-tallet – altså lige efter Romerrigets fald.

Han er blevet kaldt konge fordi han med stor succes ledede briternes forsvarskamp mod angelsakserne, og derved opnåede heltestatus

 

I 1100-tallet begynder Arthurdigtningen virkeligt at tage form i Frankrig, og ret hurtigt antager den både mystiske og eventyrlige træk.

I denne periodevinder det høviske kodex indpas i fortællingerne, for ridderskabet er centreret om damerne og ridderne gør alt vise sig værdige overfor damerne. Denne periode er en meget romantisk.

 

 

 

 

 

Den Hellige Gral

Artikel af Sten Rønnov bragt i bladet Frimurer

 

                                                                                                                                                                                                                                                                    

 

 

 

 

Gralsdigtningen begynder at blomstre i tiden lige efter Jerusalems fald og den er en slags hyldest til ridderskabet med Tempelherrerne og Hospitalsbrødrene som forbillede. I disse romaner romantiseres det hellige ridderskab som har sit udspring i det hellige østen, - I nyere tid har vi på samme måde oplevet en romantisering af det vilde vesten.

 

 

Gralsdigtningen.

 

Franskmanden Chrétien de Troyes var med til at lægge grunden til gralsdigtningen med digtet ”Perceval”, men han fik ikke afsluttet fortællingen inden sin død i 1188.

Snart efter tog også andre digtere tråden op, og de byggede videre på dette tema. Den tyske digter og troubadour Wolfram von Eschenbach, fik digtet fortalt og gendigtede så historien på tysk i romanen ”Parzival”. Han var selv ridder og en stor beundrer af Tempelherrernes orden, og derfor er det tempelriddere der vogter den hellige Gral i digtet. Foruden disse to forfattere findes der flere andre samtidige forfattere der også har beskrevet den hellige Gral og dens vogtere.

 

 

 

 

 

Gralslegenden

Sagnkredsen om Gralen har sit udspring i Irland, hvor den fremtræder som et hedensk gudesagn hvori der indgår et gyldent bæger og en såret konge. På dette tidspunkt er der tale om en keltisk frugtbarhedskult. Sagnet må have haft stor gennemslagskraft for det går fra mund til mund og når frem til Wales i Sydengland. Bægeret har nu fået karakter af en slags overflødighedshorn, og sagnet sig nu over kanalen til Sydfrankrig, hvor så selve begrebet ”den Hellige Gral”, opstår.

 

Gralslegenden udviklede sig efterhånden til en romancyklus og blandt dem kan vi finde legenderne om kong Arthur og hans riddere.

 

1.      Historien om den hellige gral, som med himmelske magters hjælp bliver bragt fra Jerusalem til England og hermed bliver Englænderne kristne.

  

2.      Historien om troldmanden Merlin.  Han er hedning fra starten men bliver kristen efter mødet med Kong Arthur og han får stor indflydelse på kong Arthurs opvækst.

 

3.      Historien om ridderen Lancelot der var den fremmeste ridder ved Kong Arthurs hof og kongens bedste ven.

 

4.      Historien om Gralssøgningen, om hvordan gralen endeligt blev fundet af gralsridderne og efter Parzivals død bliver bragt til England for senere at blive bragt tilbage til det Hellige Land, hvorfra den til slut blev hentet hjem til himmelen og er dermed for evigt forsvundet fra det jordiske.

 

5.      Historien om Kong Arthurs død, der handler om Kong Arthur´s sidste leveår, og om hans dronning Guniévre og Sir Lancelot

 

 

 

 

Parzival

I romanen Parzival af Wolfram von Eschenbach møder vi en ung mand, hvis eneste mål er at blive ridder. Han kommer i lære som ridder hos Kong Arthur og hans riddere, og en dag ledes han af sin kloge hest ind på vejen til fiskerkongens slot, hvor den hellige Gral opbevares.

Efter at han har set gralen og har været på slottet et stykke tid, opdager han at han endnu ikke har de egenskaber der skal til, for at kunne være gralsridder.  Pludselig er alle ridderne forsvundet fra slottet, og da han vil kigge efter dem udenfor slottet – lukkes borgporten bag ham og herefter begynder han at søge efter gralen som han af hele sit hjerte vil besidde. Fra da af bliver det hans eneste mål at kunne eje Gralen og kunne genindtræde i ordensfællesskabet som gralsridder. Han kommer gennem mange og svære prøvelser som han overvinder og til sidst vinder han ikke alene Gralen men bliver også gift med jomfruen der frembærer den. Herefter bliver han kåret som gralskonge på Skt. Hans dag – denne dag er efter den kirkelige overlevering Johannes døberens fødselsdag.

Denne dag havde også stor ceremoniel betydning for Tempelherreordenen.

 

En Hellig Gral.

Hvad er så den hellige gral vil mange sikkert spørge. Lad mig derfor forklare lidt om denne magiske skål der kaldes en Gral.

Gralen anses i almindelighed for at være den kalk eller skål hvoraf Jesus spiste ved den sidste nadver. Et så helligt relikvie blev i middelalderen tilskrevet en særlig magi. I et andet digt af Roberto Boron fortælles det at gralen er det bæger hvori Josef af Arimatæa opsamlede Kristi blod ved foden af korset på Golgata. Wolfram von Eschenbach har i sin roman Parzival, beskrevet gralen som en sjælden og fuldkommen sten. Den frembæres ved en smuk og højtidelig procession når ridderne skal bespises på gralskongens slot. Dette måltid er overdådigt beskrevet – tallerkner og bestik er af det pureste guld og Gralen, hvoraf alle på magisk vis bliver bespist, frembæres af en ung jomfru og 24 andre kvinder, der er klædt i de kostbareste stoffer hvis skønhed er nøje beskrevet. Gralen benævnes her som ”Paradisets pris” ”al lykkes rod” og kaldes: ”Fuldkommenhedens skål - al jordisk attrås sidste mål”.

 

Gralen som symbol

Gralen synes hermed at symbolisere Jesu Kristi tilstedeværelse under måltidet, idet den lanse hvormed den romerske legionær Longinus stak Jesus i siden, også frembæres ved denne ceremoni. Dette indskærper ridderskabets egentlige mål, for selv om ridderne lever af krigshåndteringen, skal de også ved hjælp af kristendommen lære at vælge mellem godt og ondt.

Set i et kristent perspektiv er symbolikken i dette måltid næsten utvetydig. Her er efter min mening ikke tale om mad i almindelig forstand, men snarere et måltid af åndelig karakter. Man kan spørge sig selv om disse riddere skal forstås i fysisk forstand eller er de en slags riddere der efter kampen og den uundgåelige død nu befinder sig på et overjordisk sted hvor de stadig har rigeligt at gøre som riddere.

Dette motiv haft en så stor kraft og udstråling at man lang tid efter finder nye gendigtninger af gralstemaet.

 

 

 

 

Kong Arthurs død

Bogen ”Kong Arthurs død” er for nyligt blevet udgivet på dansk, og den er en del af den litterære tradition om Kong Arthur. Det er en nutidig

Oversættelse af den originale prosatekst der er fra ca. 1215 – 1235.

I bogen følger vi Kong Arthur, der selv i alderdommen er en særdeles handlekraftig konge.

Søgningen efter Gralen er nu afsluttet, og ridderne er pludselig blevet arbejdsløse. Der hersker fred overalt, og ridderne fordriver tiden  med at deltage i de mange turneringer og dystridninger, der afholdes rundt om i landet.

Snart begynder begivenhederne igen at tage fart, og de dystridninger der kun var tænkt som træning, giver nu anledning til uvenskab. Snart støder der endnu større problemer til, så begivenhederne munder ud i åben kamp.

Selv den bedste ridder begår menneskelige fejl. Ridderen Lancelot lader sig forråde af sit hjerte da han giver efter for den attrå, han nærer for Kong Arthurs dronning Gueniévre. Hun kan ikke modstå denne smukke ridders kærlighed, og det antydes at denne kærlighed fuldbyrdes. Dette bliver meget skæbnesvangert for dem begge. Gueniévre ender med at gå i kloster, og Lancelot vælger også at trække sig tilbage til et stille liv med Gud, men stadigt ulmer den legendariske kærlighed. Romanen ender på høvisk, men også tragisk vis, fordi skæbnen indhenter næsten alle de involverede i et voldsomt og frygteligt slag.

 

 

Sværdet Escalibur

I hele denne fortælling om Kong Arthurs død spiller hans sværd Escalibur en afgørende rolle. Sværdet har den magiske egenskab at når det bruges i kamp giver det altid sejr. Men selvom sværdet altid sejrer i kamp, så har denne egenskab sin egen pris og netop denne sidste sejr bliver et banemærke for den aldrende konge. Efter kongens død bringes sværdet tilbage til den sø hvorfra det kom, og da det kastes i søen bliver det på mystisk vis grebet og trukket tilbage i dybet.

 

 

Ridderlitteratur på dansk:

Kong Arthurs Død, Kajsa Meyer, Museum Tusculanums Forlag 2002.

Parzival, Wolfram v. Eschenbach, Gyldendal, 1917

Løveridderen, Chrétien de Troyes, Museum Tusculanums Forlag 1991

Verdens bedste ridder, Guillaume le Maréchal, Jacques Berg, Forum 1987

Bogen om ridderlighed, Niels Tengberg,

Roskilde Universitetsforlag 1996

 

 

Billeder fra historierne om Parzifal og Kong Arthur:  

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   Willy Pogàny (1912): Parzifal forlader det tomme gralsslot

 

 

 

Willy Pogàny (1912):

Ridderne kommer hjem og Gueniévre venter (Kong Arthurs død)

 

 

Willy Pogàny (1912): "Parsifal the Fool"

 

 

 

 

Willy Pogàny (1912): "Titurel and the Grail"

Den Hellige Gral 

mm

Arthur Rackham (1917): "Den Hellige Gral bæres ind af en ung Jomfru"

 

Tilbage